I Danmark lever 2 ud af 3 danskere med en eller flere kroniske sygdomme. Mange sygdomme er multifaktorielle, hvilket vil sige, at flere faktorer spiller ind på risikoen for at udvikle kroniske sygdomme. For den enkelte, vil nogle faktorer altid vægte mere end andre. Alligevel har mange kroniske sygdomme det til fælles, at tarmens miljø er forværret. Lad os prøve at fordybe os i dét.

Vi skelner mellem inde og ude af kroppen. Inde i kroppen vil være vores blod, muskler, organer osv. Ude af kroppen kan være udenpå huden eller inde i vores fordøjelseskanal. Ja, tarmen er uden på kroppen rent anatomisk. Det kan jeg bruge meget tid på at forklare, men i bund og grund er fordøjelsen en måde at sortere fremmedestoffer fra FØR, at det bliver lukket ind i selve kroppen.

Her er det særligt vigtigt at bide mærke i, at noget er beregnet til at blive lukket IND i kroppen og andet bør fortsætte uoptaget og UDskilles. Det udskilte består primært af væske, bakterier, affaldsstoffer og ufordøjelige emner. Vand er selvfølgelig essentielt for os, så det er de andre ting, vi meget gerne vil undgå at lukke IND i vores krop.

Måden vi skelner mellem ude og inde på, er en simpel væg. Det er vores tarmslimhinde, som er udstyret med nogle helt specielle porte og portvogtere, der giver signal til at åbne for de rette molekyler. Sådan fungerer det, når det er optimalt, men hvad hvis vi ikke kan skelne mellem ude og inde?

Vi kan risikere at tarmslimhinden ødelægges: portene står vidt åbne og tillader alt at passere IND i vores krop. Fænomenet er identificeret hos adskillelige kroniske sygdomme og kaldes for utæt tarm.

Vores celler i tarmslimhinden forbindes ved såkaldte tight junctions, der fungerer som en slags syning, der holder cellerne tætte. Ved kontinuerlig inflammation eller fødeelementer som gluten nedbrydes disse tight junctions og giver åbne kanaler mellem cellerne og tillader uønskede molekyler at passere: tarmen er utæt.

Når fremmedestoffer lukkes ind i vores krop og cirkulerer i vores blodbaner, er det kroppens primære opgave at få det væk. Første mulighed er at udskille det, hvis vores primære udskilleorganer (lever og nyrer) kan følge med. Anden mulighed er at deponere det. I alternativ behandling mistænkes fremmedestoffer at deponeres i bindevæv, knogle, led og blodkar.

De deponerede fremmedestoffer skal ikke forblive til evig tid og vores immunforsvar vil meget gerne have det væk, men de mange forskellige fremmedestoffer kan være vanskelige at eliminere. Nogle fremmedestoffer kan gemme sig inde i vores celler i både knogle- og muskelvæv.

Men vores immunforsvar er fast besluttet på at få fremmedestofferne ud af cellerne og må derfor nedbryde cellen for at finde det. Pludselig bliver immunforsvaret selvangribende - autoimmunt. Når celler angribes, opstår inflammation, som er årsagen til smerter.

I alternativ behandling kan utæt tarm være forårsaget af mange ting, fordi det i sig selv også er multifaktorielt. Vi er forskellige og udsættes for forskellige ting i livet, der tilsyneladende kan føre til samme udfald - men på forskellig vis.

For nogle kan det være en vækst af uønskede bakterier, som skaber et dårligt tarmmiljø. Vores sammensætning af mikroorganismer i tarmen kaldes for mikrobiota og kan blive skæv, som kaldes for en dysbiose. En dysbiose kan udvikles af mange årsager, som f.eks. at få vækstbetingelser fra ufordøjet mad.

Vi kan reducere mængden af skader, som vores immunforsvar forvolder på både vores tarmslimhinde og inde i selve kroppen ved at forsyne vores celler med antioxidanter. Derudover kan vi også forsøge at sænke det inflammatoriske respons gennem kosten, men først må vi forstå hvilke fødevarer, der fungerer anti-inflammatoriske.

Indenfor alternativ behandling ser vi, at vores tarmmiljø kan spille en central rolle i udviklingen af inflammation og autoimmune lidelser. Selvom at utæt tarm er stærkt associeret med hele møllen af diagnoser, er det vigtigt at huske på, at det ikke altid vil være ens for alle.