Hvis du oplever problemer i maven, som f.eks. diarré, oppustethed og mavesmerter, er der en høj sandsynlighed for, at din mikrobiota er medårsag til det. Lad os se på, hvordan det hele hænger sammen.

Når vi bemærker symptomer, beskriver vi dem til vores læge. Lægen tager stilling til, om de er i overenstemmelse med en given sygdom. Typisk vil en diagnose stilles ud fra typen af sygdommen, der defineres ved forskellige dysfunktioner.

Et eksempel kan være, at vi oplever diarré, oppustethed, øget flatulens og mavesmerter. Lægen kan mistænke det for en inflammatorisk tarmsygdom, men afhænger selvfølgelig af undersøgelser og tests på immunstoffer.

Hvis det er tilfældet, vil det typisk, alt afhængigt af typen, diagnosticeres enten Crohns sygdom eller colitis ulcerosa. Ved undersøgelserne opdages forskellige dysfunktioner: immunforsvaret er i overaktivitet, mikrobiotaen er i dysbiose (en ubalance af mikroorganismer i tarmen) og tarmslimhinden er utæt.

En dysfunktion er en funktion, der ikke forløber, som den skal. Så i ovenstående tilfælde med et immunforsvar i overaktivitet, burde funktionen af immunforsvaret blive reguleret og sættes i balance. Derudover har mikrobiotaen fået fri adgang til at udfolde sig ubalanceret, som provokerer immunforsvaret og ødelægger tarmmiljøet. Samtidigt giver den utætte tarmslimhinde adgang til uønskede stoffer at passere og trænge ind i blodbanen og ind i vores krop.

Lad os træde lidt væk fra inflammatoriske tarmsygdomme og se på generelle symptomer i tarmen. Vi kan stadig se på de samme symptomer, da de ikke nødvendigvis altid er forbundet med decideret sygdom. Lad os tage dem én ad gangen som eksempler.

Diarré er en forsvarsmekanisme, der opstår, når vores fordøjelse vil skille sig af med noget, den betragter irriterende eller skadeligt. Det kan skyldes, at vores mikrobiota har udviklet en dysbiose, der skaber en infektion igennem for mange giftstoffer. Ligemeget om det er det ene eller det andet, vil vores immunforsvar opfange det forstyrrende og skille sig af med det.

Oppustethed skyldes gasarter, der ophober sig i tarmsystemet. De produceres af vores mikrobiota, når de fermentere fødevarer. Normalt er en mikrobiota symbiotisk (godt for begge parter), men hvis den udvikler sig til en dysbiose, vil den skabe ubalance i forskellige funktioner, f.eks. gasproduktion. Vores tarmsystem kan ikke komme af med luften, hvis det foregår i tyndtarmen, fordi der sidder en lukkemekanisme imellem tyndtarmen og tyktarmen, der forhindrer fordøjelsen i at løbe baglæns.

Øget flatulens er når vi afgiver mere luft end, hvad er normalt. Her kan luften godt udskilles, fordi den primært produceres i tyktarmen. Dog kan vi forvente, at den øgede gasproduktion skyldes en dysbiose, der kan være forårsaget af flere ting: ensidig kost, ufordøjet mad, stress osv. Når vores fordøjelse får lov til at tage sig af maden på den rette måde, vil mindre biprodukter (gas) produceres.

Mavesmerter kan forårsages af ovenstående, fordi luften presser vores tarmsystem. Derudover kan inflammation medføre smerte, fordi vores immunforsvar er i færd med at bekæmpe en infektion eller beskadigede celler. Hvis en dysbiose har fået lov til at provokere immunforsvaret unødvendigt meget eller gennemtrænge tarmslimhinden, vil inflammation påbegyndes og alt afhængigt af graden, vil smerter opstå. Derudover kan vores immunforsvar også påvirkes indefra, som er kroppens evne til at nedregulere immunforsvaret. Derfor fungerer nogle næringsstoffer anti-inflammatorisk.

Når vi oplever symptomer, der skyldes dysfunktioner, vil det give mening af regulere dysfunktionen. I forhold til dysbioser, må vi genoprette et gunstigt miljø for en symbiotisk mikrobiota. På den måde vil vi mindske provokationen af immunforsvaret og de samlede bivirkninger, der opstår ved dysbiosen. Derudover kan vi sørge for de rette miljømæssige forhold for vores immunforsvar, som er muligt at støtte gennem kost og livsstil.

Når vi oplever problemer i maven, kan af en af årsagerne skyldes vores mikrobiota, vi huser i tarmen. Den kan have fået anledning til at vokse sig til en dysbiose, der skaber ravage og provokerer vores immunforsvar. Heldigvis kan vi regulere mikrobiotaen gennem kost, livsstil og terapi, så den vender tilbage til den symbiotiske tilstand, der gavner både os og den.