Aleksander Skou
03. september, 2024
Når din mave bliver oppustet, er det typisk luft, der samler sig i dit tarmsystem. Særligt din tyndtarm, som er lang, kan puste sig op til noget, der minder om et ballondyr og vil få en til at føle, at man ligefrem ser gravid ud.
Nogen vågner allerede med det om morgenen og for andre udvikler det sig i løbet af dagen, som gør det svært at passe sit tøj og man til sidst må knappe bukserne op, fordi de trykker ind på maven.
5 ÅRSAGER TIL EN OPPUSTET MAVE
En oppustet mave kan skyldes flere ting. Du har allerede hørt om at sluge luft, drikke sodavand eller tygge tyggegummi, så lad os i stedet se på nogle klassiske eksempler, som du garanteret ikke er stødt på før.
1. Gas-producerende bakterier
Nede i vores fordøjelse har vi alle sammen bakterier og andre mikroorganismer. De hjælper os bl.a. med at nedbryde vores mad og kan danne mange affaldsstoffer, som fx gasserne hydrogen, kuldioxid, svovlbrinte og metan. Lad os prøve at se på dem én ad gangen, da de hver især spiller en væsentlig rolle i din oppustethed.
Hydrogen er den største bidragsyder til oppustethed og dannes af bakterier primært ud fra komplekse kulhydrater (sukkerstoffer) som kostfibre, oligosakkarider og resistent stivelse. Sagt på dansk: det du typisk finder i de mere grove fødevarer. Hydrogen bidrager særligt til oppustethed, fordi har svært ved at undslippe tarmen. Derfor kan nogen vågne om morgenen og være oppustet.
Kuldioxid (CO2) spiller også en stor rolle i oppustethed, da bakterier danner gassen på både komplekse og simple sukkerstoffer. Gassen bidrager dog til en mere forbigående oppustethed, fordi den effektivt kan optages i blodet og udåndes gennem lungerne.
Svovlbrinte har en mindre andel i oppustethed, men er særligt dem, der bidrager til den velkendte lugt af rådne æg. De dannes særligt i tyktarmen på fermenteringen af proteiner fra kød og andre animalske produkter.
Metangas produceres kun hos 30-50% af os, men når det forekommer, kan det faktisk reducere oppustethed ved at forbruge hydrogen og CO2. På den anden side kan metan dog sænke tarmens bevægelser, hvilket kan føre til forstoppelse – en velkendt årsag til vedvarende oppustethed.
2. Forstoppelse
Den største misforståelse ved en forstoppelse er, at du sagtens kan have toiletbesøg dagligt og stadig have en underliggende forstoppelse. Nogle indikatorer er usammenhængende afføring, vekslende afføringsmønster eller skiftende toilet rutiner.
En oppustethed kan være forårsaget af en forstoppelse, fordi den mad, du har spist, opholder sig længere i maven. Det giver bakterier mere tid til at skabe gas, som gør dig oppustet. Derfor kan det være lige så vigtigt at adressere en underliggende forstoppelse for at lindre oppustetheden.
3. Histaminintolerance
Histamin er et aktivt stof i vores krop, der bl.a. spiller en rolle i vores immunforsvar. Det gør det lettere for immunceller at gå fra blod og over i kroppens væv, som kan ophobe væske (et ødem). Derudover sænker det også tarmbevægelserne og kan føre til forstoppelse. Begge ting kan forværre en oppustethed.
Når vi får en histamin reaktion, er det fordi noget i kosten eller andet får vores immunforsvar til at danne histamin, der ophober sig. Nogle fødevarer indeholder også selv store mængder histamin (typisk overmodne eller langtidsholdbare fødevarer). Andre fødevarer kan efterligne histamin og gælder særligt citrus frugter.
Nogle typiske symptomer på histaminintolerance er tarminfektioner, ødemer, meget mavesyre, maveproblemer, hudreaktioner, luftvejsproblemer, kredsløbsproblemer eller neurologiske og menstruelle ubalancer.
4. Langsomt lymfesystem
Lymfesystemet er et filter for kroppens blod og filtrerer mad for affaldsstoffer, før det optages i blodet. Det kræver en hulens masse væske, og da størstedelen af vores lymfesystem sidder i fordøjelsen, kan det ophobe meget væske (et lymfødem), hvis lymfesystemets aktivitet er nedsat. På den måde kan det give en synlig oppustethed.
Når et lymfødem viser sig særligt omkring maven kaldes det for et ascites. Øvrige symptomer på et dårligt lymfesystem er lymfesygdomme, leversygdom, hjertesvigt, nyresygdomme og kropslige ødemer.
Et lymfesystem kan være påvirket af flere ting, som fører til en nedsat aktivitet: inflammation, inaktivitet, overvægt, infektioner, kirurgi og flere typer af medicin.
5. Fibromer
Fibromer, også kendt som myomer, er godartede knuder, der udvikler sig i livmoderens muskelvæv. De varierer i størrelse fra meget små til så store, at de kan forårsage en mærkbar hævelse i underlivet. Når fibromer vokser, kan de skabe en følelse af oppustethed eller tryk i maveregionen, hvilket kan forveksles med oppustethed fra mave-tarmproblemer.
Fibromer kan desuden påvirke livmoderens form og størrelse, hvilket kan føre til en synlig udvidelse af maven. Denne hævelse kan blive værre i takt med, at fibromerne vokser, og kan få det til at se ud, som om maven er oppustet. Det er også almindeligt, at kvinder med fibromer oplever andre symptomer som tung menstruation, hyppig vandladning, smerter i bækkenet og forstoppelse, hvilket yderligere kan bidrage til en følelse af oppustethed.
I nogle tilfælde kan fibromer trykke på nærliggende organer som tarmen, hvilket kan forstyrre normal fordøjelse og føre til gasophobning og ubehag. Dette kan forstærke indtrykket af en oppustet mave. Behandlingen af fibromer afhænger af deres størrelse, placering og de symptomer, de forårsager, og kan variere fra medicinsk behandling til kirurgisk fjernelse.
Slutnote
En oppustet mave kan ødelægge enhver form for outfit og føles virkelig ubehageligt. Den kan skyldes mange ting og det kan kræve, at du får en bedre forståelse af årsagen bag DIN oppustethed for at vide, hvad du har med at gøre.
Andre som dig har sluppet oppustetheden
Jeg har arbejdet med mange kvinder, der har haft
succes med at slippe oppustetheden og jeg møder stadig endnu flere, der er forvirret over, hvorfor de bliver oppustet og hvad de skal gøre ved det.
Derfor har jeg lavet fordøjelsesanalysen. En kort og præcis tilgang til at finde årsagen til din oppustethed gennem nogle redegørende spørgsmål, som jeg normalt bruger i min behandling.
Fordøjelsesanalysen er gratis og består af en 45 minutters videosamtale, som du selv vælger en tid til. Læs mere om fordøjelsesanalysen ved at trykke på knappen nedenfor.