Kender du det? Vi er blevet anbefalet en diæt, fordi en ven, en ekspert eller en tredje person har anbefalet dig det. Men så virker den ikke.Vores symptomer matchede det, de beskrev og fortalte, at det enten havde virket for dem selv eller andre. Med andre ord var salgstalen rigtig god.

Det er et ret stort spørgsmål og jeg vil forsøge at besvare det, men det vil kræve, at vi forstår en række af andre spørgsmål, som er en del af en større problemstilling:

Først bliver vi klogere på, hvad diæter betyder i dag. Dernæst ser vi på, hvad det kræver for at en diæt skal virke og til slut, det vi ønsker svar på: hvorfor virker det så ikke for os? Lad os se på dem en ad gangen.

I dag er diæter nærmest blevet så almindeligt, at vi har en definition på hvert enkelt spisemønster som f.eks. slankekurer, at komme i sommerform, træne op til noget eller "booste" vores sundhed.

Vi befinder os i en diætkultur, der har skabt stor opmærksomhed på, hvordan vi lever og hvad vi spiser. Vi har aldrig haft så stor en opmærksomhed på sundhed, som vi har nu. Det bidrager bl.a. til, at vi bliver mere kritiske overfor det etablerede sundhedssystem og vi sætter spørgsmålstegn ved den måde, vi opfatter sundhed og behandling på.

Før i tiden lå ansvaret for vores sundhed i lægens hænder. Vi gik flittigt til lægen for at få udskrevet en recept til vores problemer og overlod ansvaret til lægen om et "quickfix". Nu bevæger vi os længere væk fra lægen og tager vores eget ansvar for vores egen sundhed. Dog har vi til stadighed et ønske om et quickfix, hvilket sandsynligvis er en medvirkende årsag til den store efterspørgsel på helsekost produkter.

En diæt er noget midlertidigt, som bør støtte en process eller teste noget. På grund af diætkulturen har diæter overtaget roller for ting som vægttab, som i virkeligheden er modstridende, hvis vi ønsker et varigt vægttab. Diæten er jo midlertidig, så diæten vil kun støtte vores vægttab midlertidigt. På den måde har diæter overtaget vores livsstil, som er den, vi bør have fokus på, hvis vi skal opnå noget længerevarende.

Hvis en diæt virker, er det, fordi den virker. Det lyder måske banalt, men meningen er gemt lidt imellem linjerne.Hvis en diæt skal virke, skal den kunne give en effekt. En effekt er, når noget fysisk, mentalt eller socialt ændrer sig (gerne til det bedre).

Effekten kommer gennem den stimuli, vi udsætter os selv for. Hvis vi er trætte og ikke får nok søvn (A), så får vores fysiske og mentale helbred stimuli ved at sove (B), som fører til en effekt: vi bliver mindre trætte (C). Så problemstillingen, A, får stimuli gennem B og vi opnår effekten, C.

Hvis vi tager et andet eksempel, som hvis vi har problemer med maven/fordøjelsen og ikke får noget frugt og grønt i kosten (A), vil vores fordøjelse få en markant stimuli ved at få noget frugt og grønt (B), som sandsynligvis vil skabe en effekt: maveproblemerne forbedres (C).

Vi kan sagtens få en stimuli uden at opnå den en effekt. Det kan enten være fordi, at stimulien ikke er stor nok eller ikke er nok i sig selv. Nogle komplekse problemstillinger kan kræve flere stimuli for at opnå en effekt.

Hvis vi forestiller os en kompleks inflammatorisk tarmsygdom, men personen hverken er fysisk aktiv, får frugt og grønt, væske og generelt spiser meget ensartet. Så har vi mulighed for 4 store ændringer, der hver især kan skabe høj stimuli, men næppe være nok til at rette skuden alene.

Vi kan prøve at blive lidt klogere på området ved at tilføje et fagbegreb som homøostase. Homøostase betyder balance og er rettet mod vores cellers helbred og evne til at kommunikere, som de skal. Hvis en celle er ude af balance og ikke fungerer, som den skal, kan vi prøve at genoprette homøostase ved at stimulere cellen.

Gennem stimuli forsøger vi blot at genoprette det oprindelige klima, som cellen er skabt til at fungere optimalt i. Når vi genopretter balance i cellen, bliver den fri fra mistrivsel, der skaber symptomer. Sagt med andre ord, opnår vi en effekt, når homøostase genoprettes.

Når vi følger en diæt, men ikke får den effekt vi ønsker, kan det skyldes forskellige årsager. Hvis diæten ville have haft en effekt, men vi ikke fortsatte diæten længe nok eller fulgte den ordenligt, når vi ikke at mærke effekten. Hvis vi f.eks. mistænker gluten for at lave problemer i vores fordøjelse, så nytter det sjældent noget, hvis vi ikke eliminere gluten helt i stedet for blot at minimere det.

Hvis vi nu følger diæten efter alle kunstens regler, men stadig ikke opnår en effekt, kan vi vende tilbage til vores ABC. Lad os tænke over det et øjeblik. Hvis vi har besluttet os at følge en vegansk livsstil, fordi vi har hørt, at det sænker inflammation, fordøjelsesproblemer og meget andet - hvad bidrager en vegansk kost så til? Den er jo plantebaseret, så en masse grøntsager. Det er der rigtig gode gevinster i, men lad os nu forestille os, at vores situation ser sådan her ud:

Hvis vi i forvejen spiser en masse grøntsager, hvor stor stimulans opnår vores krop ved, at vi øger indtaget af grøntsager? Ikke ret meget. Det ville give meget mere mening at undersøge, hvilke andre faktorer, vi kan justere på. Helt grundlæggende er, udover frugt og grønt, de største faktorer væskeindtag, fysisk aktivitet og varieret kost. Til en start må vi spørge os selv, hvilke af disse ting, ville kunne give en stor stimulans på vores problemer? Formodentligt dem, som vi mangler.

Nogle diæter har fokus på enkelte ting, hvor vores problematik måske er afhængige af flere stimuli for at få en effekt. Det kan være egentlige kost- og livsstilsændringer, biokemiske processer i vores krop eller meget andet.

Der kan være mange årsager til, at din diæt ikke virker. For at vide hvad det er ved din diæt, der ikke virker, må vi først forstå den egentlige årsag til din problematik. Der er rigtig mange ting, der kan lede til symptomer og lige så mange muligheder for at arbejde med kroppen i ernæringsterapien. Vigtigst af alt er det ikke at forvilde os ud i en jungle af viden og diæter, men i stedet prøve at forstå, hvordan vores krop rigtigt virker og hvad den har behov for.