Hvilken rolle spiller vores følelser, når vi vælger specifikke fødevarer og hvordan kan det være så svært at begrænse dem?
Aleksander
4. juni
Alternativ Behandling
Kostvaner
Vores følelser kan påvirke den måde, vi vælger fødevarer på, uden at vi er opmærksomme på det
Fødevarer kan have en helt særlig betydning for mange af os. De kan virke følelsesmæssigt stimulerende og tryghedsskabende, hvilket kan være en af årsagerne til, at nogle fødevarer virker sværere at begrænse os på end andre.
Følelser forbundet med fødeverer
Vi har alle et forhold til vores mad og de enkelte fødevarer vi spiser. Ét er, at vi er afhængige af mad for at leve, men med den afhængighed skabes også en følelsesmæssig tilknytning til vores valg af fødevarer.
Nogle fødevarer beroliger os, giver os komfort, tryghed og nydelse, mens andre kan vi forbinde med en følelse af kontrol, magt, selvbevidsthed eller selvmedlidenhed.
Den første tilknytning til mad
Den første føde vi får som barn, modermælken, oplever vi som varm, sød og fed. Genkender vi det fra fødevarer senere i livet? Modermælken i sig selv er grundstenen for vores opfattelse af mad. Ikke blot på grund af modermælken i sig selv. De rammer, som modermælken introduceres i, er lige så vigtig en del af associationen.
Når vi får mors mælk, er vi som regel i hendes arme og varmes i favnen hos hende, mens hun passer på os og fylder os med opmærksomhed og kærlighed. Det er en association, som vi gemmer inde i os selv. En følelse af tryghed og den sker samtidigt med, at vi bliver ammet.
Modermælken bliver på denne måde forbundet med en følelse af tryghed. Det er ikke fordi, at vi automatisk ser mad som tryghedsskabende. Det afhænger af, hvordan vi oplever tryghed fremadrettet.
Hvad hvis modermælken var den eneste tryghedsfaktor?
Vi vokser os større og modermælken er ikke længere en del af vores føde. Dermed forsvinder ikke kun smagen, fornemmelsen og følelsen af mælken, men også den association vi oplevede gennem opmærksomheden og kærligheden.
Det er ikke noget problem ikke længere at være afhængig af modermælk. Men hvis vi efter at være afvænnet modermælken har følt svigt i vores barndom og mangel på en følelse af kærlighed eller tryghed, kan fødevarer vække erindringer om denne følelse.
Det er ikke farligt, at fødevarer kan have den effekt. I virkeligheden sørger den effekt for, at vi kan komme igennem dagligdagen og leve. Hvis ikke vi havde fundet den metode til at kunne regulere vores følelser selv, havde situationen måske stået anderledes til.
Med det sagt er problemet dog stadig, at vi netop føler et behov for fødevarer til at regulere vores følelser. Vi fratager os ansvaret for at mærke vores følelser og være i kontakt med dem. Det er den problematik, der knytter vores følelser til fødevarer.
Lad os tage et eksempel
Vi har været ude for noget ubehageligt. Det kan være en ubehagelig konfrontation med en i familien eller på arbejdet. Det kan også være følelsen af ikke at være god nok, fordi vi ikke lever op til det billede, vi havde forestillet os. Når vi kommer hjem er vi kede af det, vrede eller bange for, hvad der kommer til at ske efterfølgende. Derhjemme finder vi f.eks. skuffen med chokolade og sætter os ned i en følelse af enten selvmedlidenhed, afmagt eller frustration.
Der er ingenting galt i chokolade. Chokoladen i dette tilfælde er blot en kompensation for ikke at være i kontakt med vores egne følelser.
Vi befinder os i en situation, hvor vi har oplevet noget ubehageligt. Måske er vi ikke vandt til at kunne gå til andre og tale om det, vi har været ude for og søge støtte og kærlighed hos andre. I stedet er overladt til os selv. Det kan skyldes, at vi ikke føler os set/hørt, ønsket eller tryg ved at skulle snakke med andre.
Vi søger trøst og tryghed i chokoladen, fordi den giver os en forløsning fra vores indre uro. Samtidigt giver vi ikke os selv tid til at mærke, hvad det er, vi rigtigt har brug for. Ofte kommer vi til at undertrykke vores egentlige behov, som kan være omsorg fra andre eller noget mere subjektivt fra os selv.
Bottomline
Det vi kan bruge alt dette til, er, at vores følelser spiller en stor rolle i de fødevarevalg, vi tager. Det kan være en ganske væsentlig ting at være opmærksom på, når vi føler, at det er svært at begrænse os på nogle fødevarer. På den måde kan det gøre os i stand til at finde den egentlige årsag til vores behov for den givne fødevarer. Er det i virkeligheden selve fødevaren, vi har behov for, eller er det den følelser, den giver os, vi har behov for. Ved at få tilfredsstillet vores følelsesmæssige behov, kan vores behov for fødevaren normaliseres.