Vi har hørt, at fed fisk er sundt og vi bør spise det. Så lad os prøve at blive klogere på, hvordan vi vælger de rette fisk, så vi både får de sundhedsfremmende næringsstoffer og samtidigt mindsker risikoen for at få fisk, der indeholder for mange giftstoffer fra det forurenede havmiljø.

Nogle fisk indeholder større mængder fedt end andre fisk. Samtidigt er de også meget rigere på næringsstoffer, der er særdeles sundhedsfremmende for os, nemlig omega-3-fedtsyrer og D-vitamin. Dem kalder vi for fede fisk og gælder hovedsageligt laks, ørred, makrel, sild, sværdfisk, sort torsk, ansjoser og sardiner (og i virkeligheden også østers fra Stillehavet). I virkeligheden indeholder de fleste fisk disse nærignsstoffer, men indholdet i ovenstående er dog meget, meget højere.

Fed fisk er anerkendt for dets afsindigt gode næringsstoffer, da de ikke findes i samme grad i andre fødevarer. De næringsstoffer, vi ser på nu, er omega-3-fedtsyrer og D-vitamin.

Det drejer sig primært om to omega-3-fedtsyrer, som har fået de let genkendelige navne eicosapentaensyre og docosahexaensyre. Det er de fedtsyrer, vi forbinder med at være sundhedsfremmende og at forebygge et hav af forskellige inflammatoriske lidelser (f.eks. ved leddegigt og nogle tarmsygdomme) og celledysfunktioner (f.eks. ved sukkersyge).

Vi ser generelt, at fed fisk i kosten eller kosttilskud med disse fedtsyrer (normalt omtalt omega-3-fedtsyrer), er i stand til at forbedre tilstanden i forskellige inflammatoriske lidelser og andre funktioner, der kræver disse fedtsyrer for at fungere optimalt.

Det er desværre ikke sådan, at vi kan nøjes med et kosttilskud af fiskeolie, hvis vi ikke får omega-3-fedtsyrer på nogen anden måde igennem kosten. Selvfølgelig er det bedre end ingenting, men vi må minde os selv om, hvor mange fedtsyrer en lille kapsel kan indeholde sammenlignet med et stykke fed fisk. Alligevel har kosttilskuddet sin kontinuerlige effekt, da det tillader os at tilføje disse fedtstoffer på en daglig basis.

Vitamin D er blevet anerkendt for så mange egenskaber i kroppen og med sådan en effekt, at det næsten betragtes et hormon. Det er med til at øge optagelsen af calcium, regulere inflammation i kroppen, forbedre tilstanden i sukkersyge og meget mere.

Når vi taler om fed fisk og hvordan de er kommet til butikken, skelner vi hovedsageligt mellem vild fisk og fisk, der er opdrættet i et dambrug. Det er sjældent sådan, at vi udelukkende kan sige, at det ene er bedre end det andet. Faktisk har hver metode til at samle fisk på sine fordele og ulemper, som vi skal kigge på her.

Problematikken ved vild fisk er, at vi har haft stor søfart over Østersøen. Det har frigivet en masse stoffer i havet, som f.eks. polyklorerede bifenyler, dioxin og chlorerede pesticider, som under ét kaldes for vedholdende organisk forenede stoffer. De er en blanding af kunstigt fremstillede organiske stoffer (som i dag er banlyst) og frigivede stoffer under afbrænding af organisk materiale. Derudover findes også større mængder kviksølv, arsen og mikroplastik i havet.

Disse stoffer er giftige for os mennesker og optages af livet i havet, der akkumuleres i de større fisk pga. fødekæden, som vi til sidst indfanger for at spise. Derfor har det givet god mening at forsøge at skabe kunstige miljøer for opdrættede fisk, der mindsker de forurenede stoffer. Alligevel finder vi stadig fordele ved vild fisk og ulemper ved dambrug. Lad os kigge på fordele og ulemper ved både vild fisk og fisk fra dambrug.

I 2005 startede et ramaskrig omkring laks i dambrug, fordi opdrættede laks i Atlanterhavet var dobbelt så forurenede, som vild laks fra Østersøen. Årsagen skyldes muligvis, at de opdrættede fisk bliver fodret med fiskefodder, der er højt på netop disse giftstoffer, som gør miljøkontrollen i dambrugen noget nyttesløst. Selvom at de opdrættede laks havde næsten 3 gange så meget fedt, var ratioen af omega-3-fedtsyrer i vild laks alligevel 3 gange større.

Spørgsmålet opstod om fiskene i virkeligheden burde blive fodret med noget andet, end det forureningen kom fra. I Atlantisk opdrættede laks fra Norge begyndte de at benytte fodder, der i stedet for fiskeolie, bestod af vegetabilsk olie. De forurenede og giftige stoffer lader nu til at være faldet til en tredjedel af den i vild laks.

Tilbage har vi den store problematik med brug af antibiotika, som benyttes mod lus til fisk i dambrug. Brugen af antibiotika øger bakterieresistens, som er et stort globalt problem. Der ligger en usikkerhed i, hvorvidt de antibiotikaresistente bakterier fra fiskene kan overføre deres resistente egenskaber til patogene (dårlige) bakterier i os mennesker. På den må bliver behandling mod infektiøse tilstande mere og mere vanskelig.

Udover hele den ovenstående problematik om vild eller opdrættet fisk, har vi den smagsforstærkende effekt ved at ryge fødevarer. Det øger sandsynligheden for eksponeringen af forurenede stoffer i fisken, som i forvejen ikke ligefrem er en mangelvare.

Grundet opmærksomheden på dioxin, anbefaler Fødevarestyrelsen højst 125 g østersølaks om måneden for kvinder, der er den fødedygtige alder, gravide eller ammende. Alle andre kan spise 250 g om måneden uden sundhedsrisiko. Alligevel anbefaler Fødevarestyrelsens 350 g fisk, herunder 200 g fed fisk om ugen i deres kostråd. Det er jo modstridende, så lad os prøve at forstå det.

I vilde fede fisk finder vi mange giftige tungmetaller og forurenede stoffer, herunder dioxin. Derudover indeholder de nogle virkeligt gavnlige omega-3-fedtsyrer og D-vitamin. Så længe niveauet af de skadelige stoffer holdes nede, vil de sundhedsgavnlige gevinster ved fed fisk opveje det!

I fede fisk fra dambrug finder vi problematikken om bakterieresistens og kvaliteten af fiskenes vilkår og fodder. De indeholder også øgede mængde omega-6-fedtsyrer, der associeres med inflammatoriske lidelser. Til gengæld har de stadig gode omega-3-fedtsyrer, D-vitamin og lavere niveauer (nogle steder) af forurenede stoffer, som dioxin.

I denne tid må vi tage variation meget alvorligt. Vi skal bruge de gode næringsstoffer og må forsøge at variere både mellem typen af fisk samt vild fisk og fisk fra dambrug. Vi skal ikke blive bange for at spise fed fisk, tværtimod skal vi forstå dets vigtige rolle rent ernæringsmæssigt og samtidigt anerkende miljøet som en del af kvaliteten af fisken.

Alternativer til de gode næringsstoffer, der kan fungere som supplement er omega-3-fedtsyrer fra fiskeolie piller eller vegetabilske kilder som algeolie eller hørfrøolie, som vi kan anvende direkte i kosten (se Madlavningsolie). Derudover finder vi god grund til at tage D-vitamin som kosttilskud i vinterhalvåret, fordi vi får D-vitamin fra solen om sommeren.

Vi befinder os i en tid, hvor miljøet spiller en afgørende rolle i, om en fødevarer betragtes sundhedsfremmende eller sundhedsskadelig. Desværre gør det, at det bliver mere vanskeligt for os at navigere i sunde fødevarer. Det er vigtigt at pointere, at selvom ovenstående er udledt af evidens, er området stadig meget sparsommeligt, hvilket gør det vanskeligt at vide hvilke fisk, der i virkeligheden er mindst forurenet. Fed fisk forbliver en sundhedsfremmende fødevarer pga. deres afsindigt gavnlige næringsstoffer.