Dine undersøgelser viser ingenting

Har du været igennem det meste af systemet…

kikkertundersøgelser, scanninger, blodprøver, måske en fæcesprøve…

og fået at vide, at alt ser normalt ud?

Ingen tegn på noget.

Og du sidder tilbage med maven, der stadig ikke har det godt – og en følelse af, at ingen kan finde ud af hvorfor.

Så er du langt fra alene.

Det er faktisk et godt tegn

Jeg ved godt, det ikke føles sådan.

For hvis bare testen havde vist noget, havde du jo haft noget at gå ud fra.

Men lad mig sige det, som jeg plejer at sige til dem, jeg sidder overfor:

Gudskelov for, at de ikke fandt noget.

For når de her undersøgelser først finder noget, betyder det som regel en alvorlig og kronisk tilstand – som cøliaki, Crohns eller colitis ulcerosa.

Så når testene er normale, har du allerede fået udelukket det værste.

Nu mangler vi bare at finde ud af, hvad det er for noget mere lokalt, der ligger og genere dig.

Hvorfor kan undersøgelserne ikke se det?

De fleste undersøgelser er lavet til at finde noget bestemt – ikke til at forstå hele billedet af, hvordan din mave fungerer.

En scanning
Viser den overordnede struktur af tarmen. Er den for bred, for smal, forskudt? Men den kan ikke se, hvad der foregår inde i tarmen på et mikroskopisk niveau.

En kikkertundersøgelse
Er lidt ligesom en telefonoptagelse af tarmen. Den kan vise noget, du kan se med det blotte øje – men bakterier er for små til at blive fanget, medmindre der er en enorm vækst af dem. Og inden undersøgelsen bliver du skyllet igennem, så man heller ikke kan se, hvilken mad der har ligget og drillet.

En blodprøve
Måler på, om du mangler næringsstoffer i blodet – men ikke på, hvordan dine depoter faktisk har det. Kroppen holder blodet i balance ved at tømme depoterne først. Så du kan sagtens gå rundt med tomme depoter, længe før det kan ses i blodet.

En fæcesprøve
Viser kun, hvad der er endt i toilettet – ikke hvilke bakterier der reelt sidder og bor oppe langs din tarmslimhinde. Det gør billedet en anelse misvisende.

Kort sagt: de her undersøgelser er gode til at lede efter noget alvorligt. De er markant dårligere til at opdage det, jeg oftest ser som den reelle årsag – nemlig bakterier og fødevarereaktioner.

Så hvad er det, der sker?

Hvis testene ikke viser noget, betyder det ikke, at der ikke sker noget.

Det betyder bare, at det foregår et sted, testene ikke er lavet til at kigge.

Det, jeg oftest ser, er en forskydning i bakteriekulturen. Ikke noget du kan se med det blotte øje – men en usynlig ubalance, hvor nogle bakterier får bedre vilkår end andre.

• For mange gasproducerende bakterier → mere oppustethed

• For mange af de bakterier, der sænker tarmens bevægelse → forstoppelse

• For mange bakterier, der irriterer immunforsvaret unødigt → en følelse af kronisk lav-grads madforgiftning og en tynd mavetilstand

Og det her skift sker sjældent uden grund. Meget ofte ser vi, at det hænger sammen med:

• en kejsersnitsfødsel eller manglende amning

• gentagne antibiotikakure – nogle gange helt op til 10 år før, problemerne startede

• en ensidig kost, der har fodret de samme bakterier år efter år

Fødevarereaktion er ikke det samme som allergi

Noget af det, jeg ser rigtig ofte, er folk, der er blevet testet negativt for laktoseintolerance eller cøliaki – og derfor har fået at vide, at fødevaren ikke er problemet.

Men du kan sagtens være overfølsom over for noget, uden at være allergisk eller intolerant.

For nogle handler det om, at immunforsvaret over tid er blevet trætkørt af en bestemt fødevare og reagerer lidt for kraftigt, hver gang den kommer ind. Ikke fordi kroppen er defekt – men fordi den har kæmpet med det samme i lang tid.

Hvad kan du bruge det til?

Det er sjældent én ting alene, der ligger bag.

Men det er netop derfor, det giver mening at kigge på din livslinje – hvad er der sket i dit liv, før maveproblemerne startede? En fødsel, en sygdomsperiode, en antibiotikakur, en periode med meget ensidig kost eller stress?

Det er ofte her, vi finder svaret – ikke i endnu en test.

Målet er ikke, at du skal leve resten af livet på en restriktiv diæt eller skifte kosttilskud ud på skift. Målet er at forstå årsagen, arbejde med den bakteriekultur, der driller, og derefter bygge tolerancen op igen – så du selv kan vælge, hvad du spiser, i stedet for at maven vælger for dig.

Hvis du vil forstå din mave

Hvis du har været igennem undersøgelser, der ikke viste noget – og du stadig ikke forstår, hvorfor din mave reagerer, som den gør – så er det ikke slutningen på historien.

Det er der, vi kan hjælpe dig videre.

Du kan tage din gratis Fordøjelsesanalyse ved at finde link på min hjemmeside. Her taler vi om, hvad der er sket i dit liv, og hvad der kan ligge bag dine symptomer – og om vi kan hjælpe dig til at få ro i maven.